Få tips og inspiration til boligen på efterårets messe i Lillebæltshallerne
Når Boligdage-messen åbner dørene i Middelfart i weekenden den 9. og 10. november, står mange udstillere klar til at præsentere et væld af nyheder, fordelagtige messetilbud samt de nyeste tips og tendenser inden for interiør, design, livsstil og boligforbedring.
Uanset om du er den ivrige gør-det-selv person eller søger professionel rådgivning, vil du finde tips til boligforbedringer. Du kan blandt andet møde håndværkere og få professionel rådgivning og tips til at optimere dit hjem.
Der vil også være interiør- og designudstillere, som viser alt det nye indenfor indretningstrends og inspiration til at forvandle dit hjem med stil. Og hvis du vil forkæle dig selv kan du opdage de nyeste produkter inden for skønhed og wellness.
For de kulinarisk interesserede byder mad- og delikatesse-udstillerne på alt godt til ganen. Nyd udsøgte delikatesser, udforsk udsøgte vine, og opdag en verden af smagsoplevelser med lækre specialiteter og fyldig rom.
På messescenen kl. 13.30 giver Energistyrelsen tips til hvor man kan spare penge og renover din bolig på samme tid. Drømmer du om nyt køkken, bad eller vinduer, så husk at tænke energien ind. Så holder dit hus bedre på varmen, du får en mindre varmeregning og kan slippe for træk og kulde. Er du samtidigt nysgerrig på hvilke muligheder du har for at søge tilskud til at renovere din bolig, så kommer Energistyrelsens uvildige rådgivningstjeneste SparEnergi på scenen med gode råd og vejledning om energirenoveringer samt tilskudsmuligheder til disse.
Kl. 14.30 går forebyggelsesekspert Jørn Juhl Nielsen fra Bo trygt på scenen og fortæller, hvordan du sikrer din bolig bedst muligt mod indbrud. Jørn viser bl.a. forskellige låse- og sikringsmekanismer til døre og vinduer, og han giver tips til at indrette haven, så tyvene ikke kan skjule sig. Du kan også høre, hvordan du og dine naboer ved hjælp af Nabohjælp kan holde øje med hinandens boliger og sikre, at tyvene ikke kan få arbejdsro hos hverken dig eller andre i kvarteret. I 2023 blev der anmeldt knap 14.787 indbrud i private hjem i Danmark, og det er langt flere end i de lande, vi normalt sammenligner os med. TrygFonden, Realdania, Videncentret Bolius og Det Kriminalpræventive Råd er derfor gået sammen om Bo trygt-indsatsen for at mindske antallet af indbrud i private boliger i Danmark bl.a. ved at tilbyde gratis rådgivning til boligejere.
Du kan hente din GRATIS billet til Boligdage i Middelfart her.
Kommentarer