Af Anne Marie Geisler Andersen, Radikale

Når vores tre børn sidder ved spisebordet og taler om deres fremtid; hvor de skal bo, hvor mange børn de gerne vil have, og hvad de skal hedde, kan jeg få helt ondt i maven. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvilken fremtid de går i møde. Klimaforandringerne raser, og de har desværre vist sig at være langt vildere og gå hurtigere end først antaget. Det tror jeg, sommerens omfattende tørke gjorde endnu mere synligt for mange af os.

Men vi både kan og skal handle på klimaudfordringen. Derfor er jeg glad for at være medlem af et parti, der går foran på området. Også selv om jeg til tider har oplevet, at andre – ikke mindst politikere – har grinet lidt af vores meget ambitiøse klimaudspil. Det var derfor overraskende, men også rart forleden at se en TV-debat, hvor en ledende socialdemokrat medgav, at Radikale Venstre sammen med andre af regeringens støttepartier, har presset den nuværende regering til klimahandling. Tiltag som regeringen ikke selv ville have haft modet til, fordi man frygtede, det ville have ramt skævt.

Det viste sig ikke at blive tilfældet. Men klimaudfordringen kræver, at vi som politikere tør være modige og til tider træffe svære beslutninger. Pt. omhandler klimadebatten indførelsen af en CO2-afgift på både landbrug og flytrafik. Vi er nødt til at få både transport- og landbrugssektoren omstillet hurtigst muligt, da disse områder er blandt de største udledere af drivhusgasser. Vi skal dog ikke overlade hele ansvaret og alle udgifterne til hvervene selv. Derfor foreslog vi fra Radikale Venstres side, at man oprettede en grøn fond, hvor flyafgifterne bl.a. skal bruges til at udvikle grønt flybrændstof. Noget tilsvarende bør ske med landbruget. Her bør afgifterne også bidrage til at omstille til et mere bæredygtigt brug, fx via produktion af flere plantebaserede fødevarer.

Vores forslag om at oprette såkaldte energiøer blev også vel modtaget af de øvrige partier og er i dag et tiltag, som rigtig mange bakker op om. Men beslutningen gør det ikke alene. Vi må sikre, at implementeringen ikke bliver for langtrukken. Vi skal have testet de store vindmøller, som skal bidrage til den enorme mængde af grøn energi, ligesom vi skal sikre hurtigere godkendelsesprocedurer for opsætning af vindmøller, som det forøvrigt blev besluttet med Esbjerg-erklæringen.

Og så skal vi bruge den omfattende energikrise – ikke til at sætte den grønne omstilling i stå – men til det modsatte. Vi har i Radikale Venstre været med i aftalerne om en økonomisk hjælp til nogle af de grupper af mennesker, som de stigende energipriser rammer hårdest. Men vi er også nødt til at skabe mere langsigtede løsninger. Vinteren kommer igen til næste år, hvorfor vi skal hjælpe den enkelte hustand og virksomhed til at omstille sig. Vi har derfor netop foreslået, at vi sætter store infrastrukturprojekter som fx motorveje på pause, så vi har arbejdskraft til at få udrullet fjernevarme og varmepumper. Et forslag som er blevet positivt modtaget af flere partier. Vi skal hjælpe så mange som overhovedet muligt af med deres olie-, pille- eller gasfyr.

Energikrisen er endnu en rigtig god grund til at sætte turbo på den grønne omstilling, så vi kan blive selvforsynende på grøn og billig energi. Vi har lige nu en historisk mulighed for at skabe forudsætningerne for det gode grønne liv i hele Danmark og for at bidrage til en tryggere fremtid for vores børn og kommende generationer. Den mulighed skal vi gribe.

Sammen med psykiatrien og børn og unges trivsel, er klimaet det område, jeg vil kæmpe allermest for, skulle jeg igen blive valgt til Folketinget.